Om alderen på et Samurai-sværd

Mikael Hvarre sendte os nogle billeder, og bad om min kone godt ville fortælle, om det var et meget gammelt (og dermed værdifuldt) sværd, han var i færd med at købe. Ud fra de telefoniske oplysninger, lød det som et gammelt sværd.

Mikael skilte sværdet - ved at tage skæftet af, og derinde er masterens navn hugget ind i stålet

 

Jeg kender jo ikke så meget til de ting - men i samme øjeblik min kone ser billedet, siger hun: "Ikke meget gammel"

Det ses ud af, at der er 2 navne, et fornavn og et familienavn. De helt gamle sværd er fra de tider, da man endnu ikke var nået frem til at anvende også et familienavn

Navnet på denne master er: Tanigawa Issin (vi kender ikke yderligere om ham, kan blot sige, at den anvendte metode til at hugge navnet ind, kan tyde på, at sværdet kan være fra "lidt -gamle-tider")

Det første navn i Japan er altid familienavnet. Min kone hed tidligere Osawa Tomiko, visende, at hun er ud af Osawa slægten. (Hun er i øvrigt 28. generation i lige linje, en af de helt gamle slægter derude)

Lad mig lige gentage: Hvis der kun er tale om eet navn, er det et gammelt sværd, måske endda 3-400 år gammelt. Og dermed er værdien straks oppe i den store stue. Er der tale om 2 navne, er sværdet ikke "meget-gammelt".

 Dette blot som en orientering