Den Japanske hvide Hest

 

En Shogun hest

Det er ikke blot i Japan, at en hvid hest er et symbol -

- er symbolet på renhed, på ridderlighed,  på alt det gode

Shogun i Japan var jo netop ikke blot en ridder, men disse brave mænd var det, der drog ud i landet for at gøre Japan til en beboeligt land igen.

Går vi  århundreder tilbage i tiden - da herskede forfærdende tilstande i Japan. Ingen - absolut ingen - kunne være sikker på at opleve den følgende dag. Hærgende bander drog rundt overalt, de røvede, de voldtog, de dræbte. I århundreder herskede mørket over Japan. En umådelig mængde bander sloges mod hinanden, og mellem kampene stjal og røvede de fra bønderne, såvel deres husdyr som deres kvinder og piger.

Da fremstod de berømte Shogun. De besluttede sig for at bringe Lyset til Japan. De ordnede forholdene indbyrdes - og de inviterede andre til at være med. Og dernæst drog de ud for at afvæbne de forfærdende bander af tyve og røvere.

Med det mesterligt udarbejdede Samurai-Sværd og med den fantastisk kunst i udførelsen af Shogun-Rustningen - var de næsten usårlige. Blev endda berygtet som udødelige. Rustningen beskyttede så godt, at uanset hvordan man med sværdet slog til, ville slaget prelle af. Røverne og banditterne var rædselsslagne. Når Shogun derefter vendte hesten rundt - og med et enkelt slag skilte lemmer fra kroppen på voldsmændene, da flygtede disse i rædsel.

Fra voldsmændenes lejre kunne Shogun og hans folk ofte sikre sig flere af de ranede ting og sager, som man bragte tilbage til de lokale. Fra tid til anden kunne Shogun hive husets datter op til sig på den hvide hest - og stolt bringe hende tilbage til forældrene

Der er vel ikke noget at sige til - at rygterne om Shogun, 

Ridderen på den hvide Hest

bredte sig overalt.

*********************

For et par hundrede år siden begyndte man i Japan at  give en hvid hest ved et nyt barns fødsel.

Var det til et drengebarn, symboliserede det ønsket om, at hans liv vil blive som en Shogun, en stolt leder, der fører de andre frem, og bringer godhed og lykke.

Er det til et pigebarn, da symboliserede det ønsket om, at der en dag ind i hendes liv må komme ridende en Shogun på den hvide hest,  med Samurai-sværdet ved hånden, og fremover vil han tage vare på hende

**********************

 

Efterskrift 1:

Da Lyset igen havde bredt sig det japanske rige - trak de forskellige Shogun's sig tilbage til deres borge. Og nu beskæftigede de tanken med at udvikle nyt for mennesket, og de støttede enhver form for udvikling. De er bl.a. også mændene bag udviklingen af Kimonoen, dette fantastiske klædestykke, som er så intelligent udført, at det kan genbruges igen og igen.  

Den traditionelle Japanske Dans - og Den japanske The-ceremoni er et par andre eksempler. Det tager op mod en lille times tid ialt at frembringe en rigtig kop the, som så til gengæld smager  "så man hører fuglene synge". Træskærerarbejder, så man ikke fatter hvordan, når man står og betragter dem.

Og sådan har hver eneste egn i Japan sin tradition

 

Efterskrift 2:

I Japan, i gamle dage, havde heste langt hår!!!

Yndigt hang det ned over hestens hals og skuldre. Bemærk øverste billede, hvor håret ikke er helt langt - men dog langt. Anderledes på det nederste billede, hvor nutiden mere skinner igennem (blev købt 1951)

 

Efterskrift 3:

Det er i dag i Japan MEGET svært at opdrive en af disse hvide heste med hængehår. Under krigen (1938-45) havde man ikke pengene, og nu til dags er det uhyre få, der holder de gamle traditioner i hævd.

 

Klik her for at betragte de hvide heste nærmere